



Feldenkrais er en enestående metode til at styrke vores evne til at lære, til forandring og til vækst hele livet igennem.
Bevægelse og opmærksomhed er midlet hvormed Moshé Feldenkrais udviklede måder at kommunikere med hjernen på, som kan flytte os ud over de begrænsninger, vi har sat for os selv igennem tilværelsen.
Vores hjerne elsker at lære
Den nyeste forskning viser at hjernen faktisk trives allerbedst ved at lære nye færdigheder, f.eks at lære at spille et musikinstrument eller lære en ny dans. Når vi lærer noget nyt, prøver vi os frem, bevæger os fokuseret og opmærksomt: egenskaber, der får hjernen til at vokse og forme nye forbindelser imellem dets milliarder af celler. Det er påvist, at netop bevidst opmærksomhed (awareness), som bruges i meditation og vi bruger i feldenkraismetodens bevægelsestimer, stimulerer hjernen til at ændre sig selv.